Der kan være mange grunde til, at man vælger en askespredning: Måske var afdøde særligt glad for havet, var fisker, sømand eller en “fri fugl”. I de seneste år er der sket en markant stigning i antallet af askespredninger i Danmark: I 2023 blev der foretaget 5.282 askespredninger på landsplan, hvilket svarer til en stigning på 33 % siden 2020.
I takt med at askespredning bliver mere populært, bliver mulighederne også flere.
En askespredning skal foretages mindst 200 meter fra kysten og over åbent vand (hav, større fjorde eller bugter).
Hvis afdødes aske skal spredes fra vandet, skal urnen transporteres fra land til vand. Har de pårørende ikke en båd eller andet søfartøj, er der flere muligheder for at leje en båd. Du kan også kontakte Egholm Færgen i Aalborg Kommune, som gerne er behjælpelig med askespredningen.
Som et nyt tiltag kan afdødes aske spredes over vand fra luften via en drone. Hvis dette ønskes, mødes de pårørende på den lokation, der er aftalt med dronefirmaet, som i øvrigt sørger for alt det praktiske.
Aalborg-firmaet Air Funeral tilbyder askespredning med drone.
En askespredning kan være en smuk og mindeværdig måde at tage afsked med en kær person. Mange pårørende vælger at gøre noget særligt ud af askespredningen – for eksempel i form af en lille ceremoni eller sammenkomst.
Kirkeministeriet kræver, at afdøde før sin død skriftligt har udtrykt ønske om askespredning. Der findes flere forskellige blanketter til formålet, men der er ikke krav om en bestemt blanket. Det er dog vigtigt, at dokumentet indeholder følgende: dato, fulde navn, CPR-nummer og adresse på afdøde.
Hvis afdøde ikke har nedskrevet sit ønske, kan de pårørende søge dispensation hos begravelsesmyndigheden.
Som bedemand hjælper jeg naturligvis de pårørende gennem hele processen, alt det praktiske og selve planlægningen.
Der kan gå op til 14 dage, før afdøde er kremeret, så vent gerne med at arrangere askespredningen til tidligst 14 dage efter bisættelsen.
Der skal bruges en speciel askespredningsurne – se et lille udvalg her på siden Produkter og priser
Gertrud Rasks Vej 64,9210 Aalborg SØ
CVR: 44876655