Forskellen på begravelse og bisættelse

Som bedemand har jeg erfaret, at mange bruger ordet 'begravelse' om både begravelser og bisættelser. Ved du, hvad forskellen er, og hvad du foretrækker? Valget mellem begravelse og bisættelse afhænger blandt andet af individuelle, kulturelle og religiøse præferencer.

Begravelse

Ved en begravelse (jordfæstelse) sænkes kisten med afdøde ned i jorden på en kirkegård. Oftest er der forud for selve jordfæstelsen en højtidelighed, enten i et religiøst tilbedelsessted (kirke, moské, tempel) eller i et kapel.

Som bedemand sørger jeg for, at kisten står i kirken inden højtideligheden, og hvis kisten skal køres fra kirken til kirkegården, er det også mig, der kører den sidste tur med afdøde i rustvognen.

Begravelsen, som vi kender den i dag, opstod i 1870’erne. Der har ikke altid været de muligheder, vi kender i dag, da ritualerne omkring død og begravelse har ændret sig gennem historien. Er du nysgerrig på begravelsens historie? Læs mere her.

Omkring 14 % af den danske befolkning vælger at blive begravet.

Bisættelse

Ved en bisættelse bliver afdøde kremeret (brændt), hvorefter asken kommer i en urne, som enten sænkes i jorden, typisk på en kirkegård, eller spredes over vand – hvilket bliver mere og mere udbredt. Læs mere om askespredning her.

Hvis der er en højtidelighed forud for kremeringen, foregår den ofte på samme måde som ved en begravelse. Nogle vælger i stedet at afholde en ceremoni i forbindelse med urnenedsættelsen eller askespredningen. Hvis der er en højtidelighed, kører jeg som bedemand den sidste tur med afdøde – fra højtideligheden til krematoriet.

Selvom den første lovlige kremering i Danmark fandt sted allerede i 1893, blev kremering først lovgivningsmæssigt sidestillet med begravelse i 1975. På trods af at bisættelser er en relativt ny mulighed, vælger størstedelen af den danske befolkning at blive kremeret ved livets afslutning.

Over 86 % af den danske befolkning vælger at blive kremeret.

Borgerlig cermoni

En borgerlig begravelse eller bisættelse er en ceremoni, hvor de pårørende tager afsked med deres kære på en anden måde end den traditionelle højtidelighed. Det er oftest mennesker uden religiøst tilhørsforhold, der vælger denne form for afsked.

Typisk foregår ceremonien i et kapel og minder i sin form på mange måder om en religiøs højtidelighed. Da en borgerlig ceremoni ikke er tilknyttet en bestemt religiøs tradition, er religiøse institutioner heller ikke repræsenteret ved ceremonien. Det betyder blandt andet, at de pårørende selv skal sørge for forløbet – herunder holde eventuelle taler, booke organist og sanger(inde). Som bedemand hjælper jeg med opgaverne, og hvis de pårørende ønsker det, er jeg også til stede ved ceremonien, hvor jeg kan tage mig af det praktiske og/eller læse talerne op.


Som bedemand hjælper jeg naturligvis de pårørende gennem alle processerne, det praktiske og selve planlægningen i forbindelse med begravelsen, bisættelsen og den borgerlige ceremoni.

Fakta

I Aalborg Kommune er der 67 folkekirker, 10 frikirker, 1 moské og tre kommunale kapeller.


Hvis du ønsker en kirkelig højtidelighed, bliver du som udgangspunkt begravet eller bisat fra den kirke, der tilhører dit sogn. Hvis du ønsker en anden kirke, skal du have et særligt tilknytningsforhold til denne kirke (du er døbt, konfirmeret eller gift i kirken).


Ønsker du, at din afsked skal foregå fra et kapel, kan du frit vælge mellem kommunens tre kapeller.